Udviklingsplan for Feldborg Kirkegård

Feldborg Kirkegård ligger på den jyske hede. Udviklingsplanen for Feldborg Kirkegård anviser, hvordan de mange traditionelle kistegravsteder kan udvikle sig til nye frodige beplantningsområder med varierende temaer og udtryk. De beplantede områder kan udnyttes fleksibelt til urner og kister og vil fremstå som en samlet frodig helhed uafhængigt af, hvor benyttede de enkelte temaafsnit bliver. Strukturerende bøgehække og trærækker giver identitet på kirkegården og adskiller urne- og kisteplæner fra temaafsnit med lyngslette og andre afsnit med buske i kombination med bunddækkende stauder og prydgræsser.