|
||||||||
HaveplanVi laver planer med varierende detaljeringsgrad tilpasset det aktuelle behov. Du behøver ikke at vælge på forhånd. Uanset hvilken type havetegning, du vælger, begynder det hele med et besøg på stedet. Du kan bestemme dig endeligt for detaljeringsgraden under besøget, hvor vi aftaler det forventede tidsforbrug og dermed en beløbsramme, som den aftalte opgave kan holdes indenfor. HaveplanenHaveplanen er en detaljeret, farvelagt tegning over hele din have eller dele af den. Den indeholder formgivning, indretning og en beplantningsplan over havens planter. Planen ledsages af en udførlig planteliste med navne, antal og plantestørrelser samt en kort karakteristik af de enkelte planter. En beskrivelse af haven og dens idé følger også med. Haveplanen har en detaljeringsgrad, så du kan bruge den, hvis du skal indhente tilbud hos en anlægsgartner. Men du kan også vælge selv at anlægge haven efter de vejledninger, der følger med haveplanen. En haveplan til en villahave vil typisk tage 8-12 timer svarende til 6.375 - 9.275 kr inkl. moms. Planer over mindre projekter som en forhave, terrasse eller indkørsel o.l. klares typisk på 4-5 timer, hvilket svarer til 3.475 - 4.200 kr. inkl. moms. Haveplanen med detailtegningerIndeholder projektet komplicerede terrænforhold, ønskes gennemtegnede belægningsmønstre, indgår der særligt detaljerige blomsterhaver eller er der på anden måde behov for ekstra detailtegninger, vil en tilsvarende opgave typisk ligge på 10-17 timer og koste 7.825 - 12.900 kr. inkl. moms. HaveskitsenHaveskitsen er en hurtigere udarbejdet tegning over haven eller dele af den. Det handler primært om de overordnede idéer til indretningen, navnene på de vigtigste planter kan indgå. Detaljeringsgraden er ikke så stor som i haveplanen. En skitse til en villahave tager ofte 3-7 timer svarende til 2.750 - 5.650 kr inkl. moms. Alle havetegninger er håndtegnede i et målestoksforhold, der er let at omsætte til virkelighedens have. En haveplan er en god investeringHaveplanen eller haveskitsen tjener sig selv hjem. Dine haveønsker og -behov bliver afdækket, diskuteret og prioriteret, inden arbejdet går igang. Du ved nu, hvad der skal gøres, og kan udføre opgaverne rigtigt fra starten. Det betyder færre fejlinvesteringer. Du undgår at spilde tid med at flytte rundt på utrivelige planter - vi vælger rette plante på rette sted fra begyndelsen - og de bliver sat med passende afstand. En godt indrettet have forøger desuden ejendommens værdi.
Eksempler på haveplaner |
|
|||||||
|
||||||||