FRA TEGNESTUEN

 

 

 

 

 

  MØD VORES HAVE- OG LANDSKABSARKITEKTER
 

  I TV

  Havearkitektgruppen har medvirket i 3 udsendelser på TV2-N med
  haver udført efter vores haveplaner. Klik for at se
                   1.       2.         3.

  I artikler

  Artikel i HAVENS temanummer om små haver, marts 2016:
  Lille gårdhave med plads til det hele, af havejournalist Marian Steffensen.
  Portræt af en have med masser af 'spiseligt' tegnet af Havearkitekt-
  gruppen. Læs den her

  Interview med vores havedesigner Hanne Lynge Jacobsen i erhvervs-
  magasinet Metropolic. Titel: 'Alt er tilladt i den moderne have'. Læs den her

 

 

 

HAVEARKITEKTGRUPPEN

Den 1. januar 2020 har havearkitektgruppen eksisteret i 14  år. Det er stadig en helt fantastisk oplevelse - at trylle med en blyant for øjnene af dem, der med passende mellemrum serverer aktuelle stikord til processen. Den gode plan opstår nemlig i rummet mellem arkitekt og kunde. Når kunden har fået defineret sine behov og funktionelle krav til opgaven som forberedelse til havebesøget/det indledende møde, kan den gode kreative proces begynde. I form, i indhold, i funktion, i farve, i ly, i harmoni, i kontrast, i snevejr, i sol. Bagefter tager vi råstoffet med hjem og arbejder videre på det, tegner planen, laver planteliste og beskrivelse. Det er mange gode udfordringer og input, vi har mødt gennem årene. Vi glæder os til de kommende opgaver og arbejdet med såvel nye mennesker og steder som med  jer, vi har mødt før, der nu har brug for nye løsninger.

 

 

 

 

 

 


 

Stemning og sjæl

At arbejde som have- og landskabsarkitekt er en skabende proces. Det er et håndværk, men også det, der kom frem, da jeg ville skrive håndværk - ånd-værk. Det er at skabe en stemning, der passer til huset og til jer, der bor der. Opgaven går ud på at fange sjælen i, hvem I er, og udtrykke det i fysiske  "byggesten". I smukke eller rustikke belægninger, i skønne eller praktiske materialer, i enkel eller detaljeret brug af træer og buske. I blomster, der skaber harmonier, skaber ramasjang eller ro. Sådan er det også med kirkegårdene, hvor det gælder om at løse den praktiske opgave, uden at kirkegårdens særlige sjæl og stemning går tabt.

Behovet for at være kreative fylder vores hoveder. Igen og igen bliver vi udfordret. Drivkraften i vores kreative arbejde henter vi i mange forskellige ting i vores omgivelser. På vejen, i byen, i skoven. Der er altid noget at se på, enten fordi det er lykkedes eller fordi stedet råber på en løsning. En række træer, der kan ramme Nettos parkeringsplads ind og skabe rum. Der er inspiration at hente i mad, i  dufte, i strikkemønstre og -materialer, samvær med mennesker, kunst og vejrudsigter.

Det, der inspirerer allermest, er det enkelte menneske. Det du rummer og ønsker. Også selv om du synes, at du bare har brug for en sti ind til hoveddøren eller en indkørsel til garagen.

Plant træer

Klimaforandringer og biodiversitetskrise, det lyder alt sammen så komplekst og uhåndterligt. Men vi kan alle gøre noget. Mange små tiltag giver også effekt og Danmarks haver udgør tilsammen et stort areal. Der er utallige kroge og hjørner i haver, på grundejerforeningernes fællesarealer og langs kommunale veje, hvor der klippes græs i lange baner. Mon ikke vi kan finde plads til at plante nogle flere træer? Træer binder CO2  og er en vigtig brik i kampen mod klimaforandringer.

I september måneds event 'Danmark planter træer' var villigheden stor til at donere bidrag. Det var et samarbejde mellem TV2 og Danmarks Naturfredningsforening, hvor det indsamlede beløb skal støtte skov- og træplantninger flere steder i Danmark. Men lad os ikke stoppe ved de store projekter. Træerne har en vigtig funktion i haverne. De skaber oplevelser og sæsonvariation med blomster, høstfarver og evt. bær eller nødder. De spiller med havens lys og kan være spændende skyggegivere ud for husets store vinduespartier. De skaber rum i tre dimensioner og understøtter husets arkitektur, nogle er endda skulpturelle perler. Herlighedsværdien er stor og vi opnår samtidig flere føde- og levesteder for fugle og insekter. Så grib spaden og søsæt et overskueligt projekt; plant nogle nye træer i din have.

Klik og se træer anvendt i Vores havedesign

 

Kirkegårde i forandring

I disse år har gravere og anlægsgartnere travlt på landets traditionelle landsbykirkegårde. Her er blevet stadigt flere tomme kistegravsteder og tiden er inde til, at der skal ske forandring. Mange steder har provstier og menighedsråd taget  initiativ til at få  lavet en langsigtet plan for den enkelte kirkegårds udvikling. Men hvorfor? På landsplan er andelen af urner steget til 83% (2019) og hele 16% af danskerne valgte samme år at få deres aske spredt over havet eller at få placeret urnen uden for kirkegårdene.Urneandelen er højst i byerne, men også i mange landsbyer er den kommet over 50. En udvikling, der bl.a. er fremskyndet af stigende priser på vedligehold af store gravsteder og af, at familien ofte bor langt væk. Mange danskere har desuden et ønske om at blive stedt til hvile i mere uformelle og mere naturprægede omgivelser.

Nye tider - nye skikke. Perioden fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1920-erne var tiden, hvor man anlagde de velkendte, traditionelle kirkegårde med rækker af kistegravsteder indrammet af lave, stedsegrønne hække. Før da stod gravminderne ofte spredt i langt græs, der blev slået med le et par gange om året. Igen er noget nyt på vej. Som landskabsarkitekter er det vores opgave at hjælpe menighedsrådene med at finde nye, værdige udtryk, som imødekommer nutidens og helst også fremtidens behov. Menighedsrådenes ønsker går i retning af større frodighed, årstidsvariation og biodiversitet, mere natur og billigere drift samt naturligvis flere urnegravsteder i et vist udvalg. Løsningen består ofte i at samle de traditionelle gravsteder i et mindre område og udnytte den ledige plads til nye typer af gravsteder. Hver kirkegård har sin egen kulturhistorie, sine særpræg og sin særlige stemning. Det skal fanges ind og bevares i samspil med de nye toner.

Tv.  Anlægsgartner på Outrup kirkegård i gang med nyt urneanlæg projekteret af Havearkitektgruppen
N.tv: Sønderholm kirkegård 1925 (foto af V. Hermansen)
N.th.
Sønderholm kirkegård 2019

Klik og se om Havearkitektgruppen står bag en udviklingsplan til en kirkegård, du kender