Havearkitektgruppen

Havekonsulent: beskær og få blomster i blåregn

Lær om beskæring af blåregn, det regulerer den kraftige vækst og giver en regn af blomster
 

Blåregn er en klatreplante. Den har et meget smukt og frodigt løv samt en stor vækstkraft. Hovedfloret er i maj-juni, desuden kommer blåregnen ofte med lidt spredt blomstring sommeren igennem. Forudsætningerne for at blåregn kan blomstre rigt er

 - det skal være en podet sort
 - den skal stå lyst;
 - den skal beskæres.

Sortsvalg

Blåregn skal være podet, så man sikrer sig, at det er en blomstervillig sort. På etiketten skal stå:
   Wisteria sinensis ’Profilic’
             – den er blå eller
   Wisteria sinensis ’Alba’
             – den er hvid.
 

 

 

 

 

 

 

 

Beskæring

Senest midt i august klippes (næsten) alle lange skud ind, så der kun er to blade tilbage. I hvert bladhjørne sidder en knop på spring til at bryde året efter. Disse to knopper får nu gode vilkår og vil i de fleste tilfælde producere de blomsteranlæg, som næste forår bliver til blomstrende klaser.
De skud, der skal øge plantens højde – altså topskuddet – eller skud, der skal gøre planten bredere, skal dog ikke klippes. Måske skal de studses lidt, så blåregnen ikke bliver for voldsom. Men alle de andre, skal klippes helt ind til de kun to blade/knopper.På denne måde kan man holde en blåregn i den ønskede størrelse. Også en helt lille størrelse. Er blåregnen allerede blevet for stor, skæres den kraftigt ind om vinteren. Næste år i juni, når nye lange skud stikker ’næsen’ frem, klippes disse ind til to blade/knopper. Nemmest er det at klippe lidt ad flere gange i løbet af sommeren – dog senest midt i august.


Tilbage havekonsulentens havetips

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Havetips