• Forside
• Havearkitekterne
• Haveplan
• Pris
• Gavekort
• Klar til besøg
• Vores havedesign
• Inspirationshaver
• Havetips
• Foredrag
• Læsestof
• Kontakt
• Links

Havesnakken,

den 22. marts 2010

Årets haveprojekt

Jeg er ved at finde vores haveplan frem. Jeg skal have tegnet en del af haven færdig i detaljer, så vi kan få lavet et par gode opholdspladser, den ene en slags gårdhave. Her på matriklen tager vi nemlig vores 70’erhave i mindre etaper. Den overordnede haveplan er tegnet, så vi ved hvad der skal være hvor. Så bliver vi ikke pludselig i tvivl, men arbejder i den samme retning hele tiden. 

Jeg har ikke haft tid til at tegne en detaljeret haveplan. Men det skal hel bestemt gøres, inden vi går i gang. Det giver langt det bedste resultat. Havedesign skal ske på papiret først. Så slipper man for at lave fejl i virkeligheden, men kan fange dem allerede på skrivebordet. Det er en del billigere og meget tidsbesparende. Så ved jeg også nøjagtigt hvor mange
m² belægning, jeg skal bestille og hvordan den skal se ud. Hvor skal detaljerne i haven belægning være og hvilke eksisterende linier skal belægningens linier fange. 

Der er også et faldende terræn at tage hensyn til i haveplanen, også selv om det kun drejer sig om 50 cm på ca. 10 meter. Jeg skal have enderne til at hænge sammen. Og så er der planterne. Godt nok kender jeg rammerne og rummene – men skal det være en romantisk rosenhave med smukke stauder eller en græshave med formklippede planter og vand? Det er ikke for tidligt at komme i gang med at tænke og tegne. Jorden er jo næsten frostfri!

Lang vinter – hurtigt forår

Gad vide hvad dag det egentlig var, at vinteren gav slip. For ca. 14 dage siden vil jeg tro. I dag er det den 22. marts. Græsset er grønt igen, gækkerne er oppe, al sneen er smeltet. Vinteren forsvandt forbavsende hurtigt og smertefrit. Det tøede om dagen og frøs om natten. Jeg havde regnet med sjap og søle, når de store snemasser smeltede væk. Men det smeltede bare lige så stille, dag for dag.

Rigtigt pløre i jorden har jeg heller ikke mærket. Det er ellers noget af det der kan holde havefolk på afstand af haven i lang tid. Trafik i våd og blød jord kan ødelægge både græsplæne og bede, hvis man ælter for meget rundt med gummistøvlerne. Men de lange lyse dage og det tørre føre har fået os ud i haven, også selv om det er koldt stadigvæk. Det er jo et par småting, man kan gå og nusse med..

Autumn Bliss – klip nu

Efterårshindbærrene, ’Autumn Bliss’, har stået med de lange afbårne stængler hele vinteren. De fristede som noget af det første, mens der stadig lå sne i haven. De er så nemme og hurtige at klippe ned – og det ser ud af en masse, når det er gjort. De skal bare klippes inden de igen begynder at gro.

’Autum Bliss’ bærer hindbær på de skud, der gror frem i løbet af forår og sommer. De andre typer hindbær, f.eks. ’Glen Prosen’ og ’Tulameen’ bærer på skuddene fra sidste sensommer. Her skal de afbårne stængler skæres væk, når høsten er slut, og de nye hindbærskud skal tyndes ud med det samme.

Hengemt græsplæne

Græsplænen har haft trange kår i løbet af vinteren. Den har i tre måneder været gemt væk under sneen. Det er egentlig imponerende den kan holde sig i live. Men græsarterne i en græsplæne er flerårige planter, som godt kan drosle ned og live op igen, når det er forår. Giv plænen en tur med en løvrive, så de græsstrå, der har kittet sig sammen, igen får luft omkring sig. Riv dødt græs og sammenblæste blade væk, så græsset får både lys og luft over det hele. Og giv så en gang gødning omkring første april.

Åbenlys maleropgave

Vinteren har trukket godt på brændereserverne. Næsten alt det tørre brænde er brugt. Det har givet masser af hyggelige ture gennem haven til brændet, som ligger på både forsiden og bagsiden af vores redskabsskur under små vindfang. Så nu da brændet er væk kan skuret blive malet færdigt, også der hvor der har ligget elmebrænde. Her er skuret nemlig stadigvæk grønt, som det var sidste sommer. Så det store brændeforbrug er da også godt for noget.

Sæt fut i komposten

Nu kan der komme gang i processerne igen i min kompostbunke. Der har ikke været meget omsætningsaktivitet i løbet af den kolde vinter. Jeg har bare fyldt på. Jeg skal have komposten stukket om, og måske have blandet den nye kompost med nogle lag et af den omsatte kompost fra den anden bunke, så den kan komme gang i sagerne. 

Et lille drys gødning, f.eks. hønsemøg, imellem lagene kan også sætte fut i omsætningen.  Og så godt med varme ovenfra. Bananskræller, kartoffelskræller, råt grøntsagsaffald, blade, kviste og pinde, alt kan omsættes til kompost.

 

 Bland det kulstofholdige materiale lagvis (kviste, staudeafklip, blade osv.) med det kvælstofholdige (grøntsagstoppe og -skræller, hønsemøg osv.). Behold så vidt muligt det organiske affald i haven og lad det gavne i bedene, når det er blevet til lækkert omsat kompost. Så sparer du også på gødningsposen.

 Havesnakken,

den 1. marts 2010

Lyden af marts..

Det er første marts. Solen er kommet frem for første gang i lang tid. Det er så fristende lækkert og lyst at Rasmus og mig cykler en lille tur rundt i kvarteret, efter han er kommet hjem fra skole. Stierne er ryddet, men der ligger masser af sne udenfor stierne, nogle steder store driver ligefrem.

Men Rasmus får alligevel øje på bænkene, så vi tramper os gennem den høje sne og sætter os lidt med næsen mod solen og knæene hævet, så fødderne støtter på sneen. ”Man kan godt høre det marts”, siger han så, den otte-årige. Og ja, man kan rigtig godt høre det er marts. Fuglene fløjter og småsnakker, hvor herligt!

Vi brygger en omgang hyldebærsuppe, da vi kommer hjem. Det er godt at få varmen af og fyldt med vitaminer. Godt på en senvinterdag/ før-forårsdag. Hyldebærsaften kommer fra min mors landbohave.  Måske skulle jeg plante et par hyldebærbuske i hegnet i min egen have. Nogle af de storfrugtede slags, så det rigtig batter noget, når det er høsttid. Så der både er skærme til hyldeblomstdrik og bær til saft.

Havesnakken,

den 20 Januar 2010

Fodspor i sneen

Nu sner det igen. Sådan fint på skrå og med store snefnug, der falder tungt mod jorden. Eller rettere sagt, de daler mod sneen. Her har alt nemlig været snedækket siden den 16. december. Landskabet, træerne, hustagene, haven, alt er dækket med sne. Smukt ser det ud og det giver ro i sjælen. Sådan i et stykke tid i hvert fald. Måske lige ind til det bliver en vane…

Støvletrampet haveglæde

Haven er eftertrykkeligt lukket ned. Så hvad bruger jeg da haven til lige nu? Frosten har bundet jorden og sneen dækket alle tænkelige initiativer til. Ikke en gang en buket grønne grene eller juleroser kan jeg tage ind. De er dækket af et tykt lag sne. Men jeg har rigtig meget glæde af haven alligevel.

Jeg går hver dag gennem haven ned til vores brændeskur og henter forsyninger til brændeovnen. En fin trampesti snor sig ned gennem haven rundt om brændeskuret og hen til komposten. Når brændekurven er tom eller de rå køkkenaffaldsmængder fylder op i opvaskebaljen, så tager jeg mig en tur, ned ad trampestien, forbi rhododendronerne, under troldhasselen, langs rosenbuskene og frugttræerne.

De står der alle sammen og giver mig oplevelser i den kolde vinterhave. Troldhasselen, kroget og sjælfuld med sine tykke stammer og de finurlige krøller som en gammel kone. I kronen sidder en stor hansolsort og puster sig op, vel for at holde varmen lidt, inden den går i kamp om solsikkefrøene nedenfor. Frugttræerne står med himmelstræbende grene, nu kan jeg rigtigt se trækronerne, de brunlige stammer er tegnet op med hvide snestriber igen.

Langs havestuen står forskellige rhododendron. De har rystet de tungeste snemasser af sig igen, en enkelt af dem brækkede et par grene under vægten, inden sneen fra før jul slap sit tag. Så meget sne kan planternes grene ikke bære, ikke i det lange løb. Det ved jeg da godt. Men at gå ud og ryste sneen af, når den nu endelig er/var kommet, det kunne jeg da heller ikke få mig selv til. Tvivlen lå og ligger vist i spændet mellem at være fagperson med viden om at buskene kan brække og at være helt almindelig æstetisk livsnyder, og bare nyde sceneriet, som det udspiller sig. Tvivlen kom sneen til gode. 

Vinter i grønt og hvidt

Rhododendron, buksbom og andre grønne planter giver haven liv mellem alle de gråbrune grene og stammer. Især rammet ind af sneen bliver de grønne planter tydelige. Mange skovfolk er rigtig dygtige til at bruge kvaliteterne i de grønne – helårsgrønne (også kaldet stedsegrønne) buske og træer. Ved skovfoged- og skovriderboliger er der næsten altid store massiver af rhododendron, en tremmevæg dækket af vedbend, og omkring gården eller husene er også tit plantet forskellige graner. De giver læ, de giver rum og de giver farve hele året. Det er måske noget vi havefolk kan lære noget af og bruge flere stedsegrønne planter, så vinterhaven altid har mindst én farve mere end de grå og brune at spille på. Det er jo ikke hvert år vinteren sætter så meget hvid farve på haven som i år. Og så er de grønne farver vigtige, som baggrund, som ramme eller som indhold.

Haveplanen bliver synlig

I forhaven har vi plantet bøgehække og en hel masse andre planter; flest stauder indenfor hækken. Det er sjovt at se, hvordan havens bærende linier pludselig bliver synlige. Det er flot at se hækrummene rejse sig af sneen, uden andet fnuller imellem. Alt andet er væk – i sne. Måske er jeg så begejstret, fordi hækken kun er to år gammel og nu kan jeg rigtigt se, hvad den kan.

Katten tøver på dørtrinnet. Det har den gjort i lang tid. Bløde kattepoter er ikke glade for kulde og da slet ikke for høj, kold sne, som de synker ned i. Men naturen byder dem jo at de skal ud.

Om ikke andet for at se på nogle af de andre fodspor. Interessante filigranagtige fuglefodspor. Måske der kunne være en lækkerbisken for enden af dem!

Det er med at følge sporene, så længe de er der, når sneen er væk er alle spor jo slettet og en helt ny verden, uden fodspor, kommer til syne.     

Se også eksempler fra haver
med haveplaner, vi har tegnet