• Forside
• Havearkitekterne
• Haveplan
• Pris
• Gavekort
• Klar til besøg
• Vores havedesign
• Inspirationshaver
• Havetips
• Foredrag
• Læsestof
• Kontakt
• Links

Havesnakken,

24. februar 2011

Grøn drøm i hvid have

Vi vinder tid. Tid til at tænke, tid til at udpønse hvad foråret skal udløse af nye, sjove planer for haven. Så længe frosten binder jorden og et hvidt lag sne pudrer haven, så er der tid!

På min stikordsliste står der:

1. Gårdhave – enkel udgave med græsser, vand og..? eller romantisk udgave med masser af stauder?

2. Flere floks. De dufter fantastisk og elsker min fede lerjord.

3. Pruning af floks, som englænderne og Claus Dalby gør, så blomstringen bliver længere.

4. Krydderurtehave ved hoveddøren vest for huset.

Det er blot nogle af de emner, jeg gerne vil have taget hånd om. Om det bliver nøjagtigt de ting vi tager fat på, når foråret og sommeren kommer, må vise sig.

Gårdhave I og II

Jeg glæder mig især til at få gårdhaven etableret. Jeg glæder mig til at få ordentlig sammenhæng i havens dele og det er gårdhaven og dens afgrænsning og indretning en stor del af. Den overordnede plan er tegnet, som beskrevet i tidligere havesnakke. På det detaljerede niveau skal vi have bestemt os for indholdet. I den ene model har jeg meget lyst til en ganske enkel have, med smukke enkle belægninger, en flot enkel vandskulptur, der giver dejlige rislelyde i øret og bede med bl.a. høje græsser, der snakker, når vinden suser. Suppleret med nogle stedsegrønne buske i en fast form og et eler flere smukt kronede træer. Færdselsvenligt for både fod og øje.

Den anden model kan i princippet have det samme skelet af belægninger. Dog må belægningen gerne være mere uformel. Måske noget trædæk, suppleret med grusstier. Planterne skal være mere frodige, de skal dufte og have smukke farver.

Der er nok at tænke på og læse om! Som havearkitekt tænker jeg, som jeg plejer, på, hvad haven skal kunne. Hvilke behov den skal opfylde og for hvem. Problemet er nok, at for mig er der rigtig mange forskellige løsninger inden for rækkevidde, alle med indhold, der gør dem mulige.

Floks med lang sæson

Floks dufter helt fantastisk. De har smukke blomster som regel i hvidt, rosa og lilla nuancer. De er fine både i havens bede og i en vase. Det er dog rigtig ærgerligt at være udrejst mens floksene blomstrer. Derfor er det en god idé ved et enkelt gartnerisk klip at trylle sæsonen længere.

Når floksene er vokset frem i juni kan du klippe topskuddene  af i forskellig højde, hhv. 2, 3 og 4 bladpar nede. Del mængden af skud op i fire. En fjerdedel, jævnt fordelt i planten, rører du ikke; de vil blomstre først. En anden fjerdedel klipper du topskuddet af under andet bladpar. De vil blomstre på sideknopperne og vil blive fine og kraftige, som den første blomstring. Den tredje fjerdedel af stauden klipper du under tredjeøverste bladpar og så fremdeles.

Krydderurtehave – forhave med liv i

Krydderurtehaven kommer til at ligge, så det også bliver vores forhave. En have man går igennem på vej hen mod hoveddøren, året rundt. Så udover at producere friske krydderurter tæt på køkkenet, skal den være smuk og indbydende. Den skal også være en opholdshave. Haven er ikke ret stor og er det eneste husnære areal vest for huset, så her er god grund til at bruge pladsen godt. Eftermiddags- og aftensol kan man aldrig få for meget af. Her skal være dufte og farver fra krydderurterne, svirren af sommerfugle og bier. Sol og sommer. Om vinteren skal der være noget grønt, der også gør haven fin at færdes igennem på en decemberdag.

Lige nu drømmer jeg allermest om rosenbuske, rosmarin, salvie, og purløg lige uden for min dør og lige ved siden af min sti og min lille aftenspiseplads. Så er det vel bare at gå i gang!

Havesnakken,

22. november 2010

Fælles haveprojekt

Vores naboer har en stribe jord på 4-5 meter, der ligger nord for deres hus af røde teglsten. Arealet har hidtil kun haft begrænset funktion. Her har været opbevaret lidt brænde og en stige. Resten har været udlagt i mos, som den samme stribe her på vores matrikel også har været. På den måde var der ikke så meget at tabe, ved at ændre det. Dorte drømmer om at have blomster at plukke ind. Hun synes at hjemmelavede buketter er meget smukkere end købebuketter. Det er de også, man skal jo bare have noget at plukke af, ellers er det svært at trylle. Vores forslag om at etablere en lille have på tværs af skellet, hvor vi gensidigt kan bruge et lille stykke af hinandens haver med dobbelt gevinst til begge blev straks accepteret.

Kaffe sammen eller hver for sig?

Det er blevet til en lille have, der krydser skellene nogenlunde lige meget. En lille græssti binder den lille have sammen, fra matrikel til matrikel. Inderst mod naboerne er en lille terrasse, som spiller en slags hovedrolle i haven, det er den stierne går hen til og herfra har man udsyn over den lille have. Terrassen fanger den sene eftermiddagssol og aftensolen i højsommeren. Her kan vi drikke kaffe enten hver for sig eller sammen. Haven er nemlig bygget op med en knækket sti, så man sidder ugenert i haven. Haven er en blomsterhave, med forskelligt indhold alt efter hvor kygget eller solbeskinnet havens enkelte dele er. Længst inde i skyggen af Mads og Dortes hus lever således de mest frodige, bladstauder og stauder med hvide blomster. De lyser op i skyggen. Længere ude gror flere blomstrende stauder og græsser i rosa, lilla og hvidt. Her er plantet arvestykker, delte stauder fra andre dele af haven og her er suppleret med lidt nyt.

Hvad hække kan

Da bøgen blev frigivet til plantning hen i november, havde vi fælles plantedag. Vi plantede nye bøgehække vinkelret på naboernes hus. De rammer det lille nye haverum ind. Desuden plantede vi andre vinkelrette hække ud fra Mads og Dortes hus, så endnu et lille rum opstod på deres lod, langs med huset. På resten af strækningen satte vi en ny bøgehæk i skel. Og så stod den der – den lille haveplan, mejslet i bøg, græs og bede! Det er og bliver en aha-oplevelse, uanset hvor prøvet eller uprøvet en haveskaber man er. Det er bare det hele værd.

Havesnakken,

3. august 2010

Spiselig have

Rasmus og Bjarke har gang i deres bærbutik med skovjordbær. Udsigten til KRONER, giver to 9-årige lyst til at plukke, veje, 200 gram i hver pose og sælge bærrene i den lille bod. Pt. er der stille i butikken, så lige nu er en leg inde i hulen i gang, mens der bliver guffet skovjordbær og ribs. De færreste gider at guffe ribs, men Bjarke og Rasmus gør godt, de glider fint ned sammen med Jumbobøgerne.

Spiselig haveplan

Ret ofte, også i går, møder jeg havekunder som gerne vil have noget spiseligt i haven og i haveplanen. ”Min kone køber store kasser økologisk frugt og grønt hos Aarstiderne”, kan vi ikke dyrke noget af alt det selv?, spørger manden i huset. ”Måske kunne vi også lave noget saft..” Og det kan man jo sagtens; etablere en smuk og veldisponeret haveplan med masser af hyggelig kroge og opholdsteder, fine kig osv. med den ekstra vinkel at en masse af det haveplanen er skabt af er lige til at spise. Og lave saft af. Se også artikelserien SPISELIG HAVEPLAN i Haveselskabets medlemsblad i månederne januar til juli i 2011.

Haven kan også drikkes

Som kasserne med Aarstiderne på siden kommer jo også masser af små æsker med frugtteer ind i køkkenskabene. Skal man absolut drikke frugtteer, så må mindste-kravet da være at lave teerne selv! Hele vækstsæsonen kan tebladene tages direkte fra buskene, de skal bare skylles og brygges til te i en ruf. Har man en gang prøvet at hive blade af en solbærbusk, er man facineret for livet af duften og måske også vaccineret mod sure frugtteer i poser.  Blade af solbær, brombær, salvie, citronverbena, mynte osv. giver dejlig te, ligesom et hav af andre blade og urter. Til vinterbrug høstes en portion af f.eks. solbærblade. Læg dem til tørre en uges tid et luftigt sted. Når de er ordentligt tørre, nulres de ned i en dåse, som lukkes godt. Så skal der bare en god gang kogende vand over et par teskefulde blade i en tepotte i en 5 minutters tid. Så er der te. Den slags te smager af uransagelige grunde også godt med en smule sukker og lidt mælk. Især myntete.

Brug bær i salat og til kød

Jeg har lige plukket de sidste ribs og solbær. Jeg har ribbet ribsene og solbærrene, og nogle af dem er lavet til rysteribs. Resten er puttet i fryseren til rysteribs, eller råsyltede bær. Rysteudgaven af en blanding af solbær og ribs er fantastisk godt tilbehør til røget dyrekød, de er et godt syrligt indslag i salater med rucola, pære, friske krydderurter og valnødder.

Havesnakken

den 25. juli 2010

Sommerfred i haven

Jeg sidder i min havestue. Det er blevet juli, endda sidst i juli. Jeg sidder i min gode gamle stol og kigger ud i haven. Lader mig fylde af alt det smukke, blomsterne, lyset. Klokken er ni og enkelte af solens lave stråler strømmer ind som en fos af guld mellem hængebirkens grene. Her har jeg været i nogle dage. Ikke i stolen, men i fred i vores have. Det er ferietid.

Jeg har ikke udrettet det store, har ikke lagt nogle fliser eller flyttet noget jord. Jeg har bare været her. En sidegevinst ved det, er at lave lidt mens man bare er. Den første dag efter den udfarende ferie, sad jeg stille på jorden og plukkede skovjordbær. Bær for bær. Jeg lugede lidt i jordbærbedene. Fik de mugne bær fra den bortrejste ferietid væk og plukket de sidste mørkerøde jordbær. De kom i en gryde med vaniljestænger og sukker og blev til den sødeste, rødeste jordbærsyltetøj. Der blev kun to gode glas. Som et koncentrat af hele sommeren.

Skovjordbærrene har bredt sig ind over belægningen, men de er nemme at hive op igen og reducere. Vinden bærer duften af skovjordbærrene forbi min næse. De dufter sødt og aromatisk. Endnu en god grund til at plante de flittige planter som bund.

I foråret fik geranierne en god gang kompost, og for 14 dage siden smed de sig ned i bar ”velstand”. I eftermiddags klippede jeg dem af, nye skud er på vej i midten. Jeg har plantet nye forærede blomster ud. Jeg har sået ny dild. To potter glemte tomater er priklet. Pelargoniestiklinger med rod er plantet ud i krukker. Frokosten er spist i hulen, nederst i haven. Jeg har plantet og vandet mine blomster. Det giver næring til min sjæl.

Jeg har før tænkt på hvad der får granvoksne mænd til at elske deres drivhus, køkkenhave eller anden have. Det må være den fred og ro der findes mellem planterne, der gør det. Det dur nemlig ikke hvis man har travlt, når man er i haven. Så er det jo også et arbejde. Giv jer selv lov til at dovne i haven. Så får man nemlig lavet en masse.

Havesnakken,

den 22. marts 2010

Årets haveprojekt

Jeg er ved at finde vores haveplan frem. Jeg skal have tegnet en del af haven færdig i detaljer, så vi kan få lavet et par gode opholdspladser, den ene en slags gårdhave. Her på matriklen tager vi nemlig vores 70’erhave i mindre etaper. Den overordnede haveplan er tegnet, så vi ved hvad der skal være hvor. Så bliver vi ikke pludselig i tvivl, men arbejder i den samme retning hele tiden. 

Jeg har ikke haft tid til at tegne en detaljeret haveplan. Men det skal hel bestemt gøres, inden vi går i gang. Det giver langt det bedste resultat. Havedesign skal ske på papiret først. Så slipper man for at lave fejl i virkeligheden, men kan fange dem allerede på skrivebordet. Det er en del billigere og meget tidsbesparende. Så ved jeg også nøjagtigt hvor mange
m² belægning, jeg skal bestille og hvordan den skal se ud. Hvor skal detaljerne i haven belægning være og hvilke eksisterende linier skal belægningens linier fange. 

Der er også et faldende terræn at tage hensyn til i haveplanen, også selv om det kun drejer sig om 50 cm på ca. 10 meter. Jeg skal have enderne til at hænge sammen. Og så er der planterne. Godt nok kender jeg rammerne og rummene – men skal det være en romantisk rosenhave med smukke stauder eller en græshave med formklippede planter og vand? Det er ikke for tidligt at komme i gang med at tænke og tegne. Jorden er jo næsten frostfri!

Lang vinter – hurtigt forår

Gad vide hvad dag det egentlig var, at vinteren gav slip. For ca. 14 dage siden vil jeg tro. I dag er det den 22. marts. Græsset er grønt igen, gækkerne er oppe, al sneen er smeltet. Vinteren forsvandt forbavsende hurtigt og smertefrit. Det tøede om dagen og frøs om natten. Jeg havde regnet med sjap og søle, når de store snemasser smeltede væk. Men det smeltede bare lige så stille, dag for dag.

Rigtigt pløre i jorden har jeg heller ikke mærket. Det er ellers noget af det der kan holde havefolk på afstand af haven i lang tid. Trafik i våd og blød jord kan ødelægge både græsplæne og bede, hvis man ælter for meget rundt med gummistøvlerne. Men de lange lyse dage og det tørre føre har fået os ud i haven, også selv om det er koldt stadigvæk. Det er jo et par småting, man kan gå og nusse med..

Autumn Bliss – klip nu

Efterårshindbærrene, ’Autumn Bliss’, har stået med de lange afbårne stængler hele vinteren. De fristede som noget af det første, mens der stadig lå sne i haven. De er så nemme og hurtige at klippe ned – og det ser ud af en masse, når det er gjort. De skal bare klippes inden de igen begynder at gro.

’Autum Bliss’ bærer hindbær på de skud, der gror frem i løbet af forår og sommer. De andre typer hindbær, f.eks. ’Glen Prosen’ og ’Tulameen’ bærer på skuddene fra sidste sensommer. Her skal de afbårne stængler skæres væk, når høsten er slut, og de nye hindbærskud skal tyndes ud med det samme.

Hengemt græsplæne

Græsplænen har haft trange kår i løbet af vinteren. Den har i tre måneder været gemt væk under sneen. Det er egentlig imponerende den kan holde sig i live. Men græsarterne i en græsplæne er flerårige planter, som godt kan drosle ned og live op igen, når det er forår. Giv plænen en tur med en løvrive, så de græsstrå, der har kittet sig sammen, igen får luft omkring sig. Riv dødt græs og sammenblæste blade væk, så græsset får både lys og luft over det hele. Og giv så en gang gødning omkring første april.

Åbenlys maleropgave

Vinteren har trukket godt på brændereserverne. Næsten alt det tørre brænde er brugt. Det har givet masser af hyggelige ture gennem haven til brændet, som ligger på både forsiden og bagsiden af vores redskabsskur under små vindfang. Så nu da brændet er væk kan skuret blive malet færdigt, også der hvor der har ligget elmebrænde. Her er skuret nemlig stadigvæk grønt, som det var sidste sommer. Så det store brændeforbrug er da også godt for noget.

Sæt fut i komposten

Nu kan der komme gang i processerne igen i min kompostbunke. Der har ikke været meget omsætningsaktivitet i løbet af den kolde vinter. Jeg har bare fyldt på. Jeg skal have komposten stukket om, og måske have blandet den nye kompost med nogle lag et af den omsatte kompost fra den anden bunke, så den kan komme gang i sagerne. 

Et lille drys gødning, f.eks. hønsemøg, imellem lagene kan også sætte fut i omsætningen.  Og så godt med varme ovenfra. Bananskræller, kartoffelskræller, råt grøntsagsaffald, blade, kviste og pinde, alt kan omsættes til kompost.

 

 Bland det kulstofholdige materiale lagvis (kviste, staudeafklip, blade osv.) med det kvælstofholdige (grøntsagstoppe og -skræller, hønsemøg osv.). Behold så vidt muligt det organiske affald i haven og lad det gavne i bedene, når det er blevet til lækkert omsat kompost. Så sparer du også på gødningsposen.

 Havesnakken,

den 1. marts 2010

Lyden af marts..

Det er første marts. Solen er kommet frem for første gang i lang tid. Det er så fristende lækkert og lyst at Rasmus og mig cykler en lille tur rundt i kvarteret, efter han er kommet hjem fra skole. Stierne er ryddet, men der ligger masser af sne udenfor stierne, nogle steder store driver ligefrem.

Men Rasmus får alligevel øje på bænkene, så vi tramper os gennem den høje sne og sætter os lidt med næsen mod solen og knæene hævet, så fødderne støtter på sneen. ”Man kan godt høre det marts”, siger han så, den otte-årige. Og ja, man kan rigtig godt høre det er marts. Fuglene fløjter og småsnakker, hvor herligt!

Vi brygger en omgang hyldebærsuppe, da vi kommer hjem. Det er godt at få varmen af og fyldt med vitaminer. Godt på en senvinterdag/ før-forårsdag. Hyldebærsaften kommer fra min mors landbohave.  Måske skulle jeg plante et par hyldebærbuske i hegnet i min egen have. Nogle af de storfrugtede slags, så det rigtig batter noget, når det er høsttid. Så der både er skærme til hyldeblomstdrik og bær til saft.

Havesnakken,

den 20 Januar 2010

Fodspor i sneen

Nu sner det igen. Sådan fint på skrå og med store snefnug, der falder tungt mod jorden. Eller rettere sagt, de daler mod sneen. Her har alt nemlig været snedækket siden den 16. december. Landskabet, træerne, hustagene, haven, alt er dækket med sne. Smukt ser det ud og det giver ro i sjælen. Sådan i et stykke tid i hvert fald. Måske lige ind til det bliver en vane…

Støvletrampet haveglæde

Haven er eftertrykkeligt lukket ned. Så hvad bruger jeg da haven til lige nu? Frosten har bundet jorden og sneen dækket alle tænkelige initiativer til. Ikke en gang en buket grønne grene eller juleroser kan jeg tage ind. De er dækket af et tykt lag sne. Men jeg har rigtig meget glæde af haven alligevel.

Jeg går hver dag gennem haven ned til vores brændeskur og henter forsyninger til brændeovnen. En fin trampesti snor sig ned gennem haven rundt om brændeskuret og hen til komposten. Når brændekurven er tom eller de rå køkkenaffaldsmængder fylder op i opvaskebaljen, så tager jeg mig en tur, ned ad trampestien, forbi rhododendronerne, under troldhasselen, langs rosenbuskene og frugttræerne.

De står der alle sammen og giver mig oplevelser i den kolde vinterhave. Troldhasselen, kroget og sjælfuld med sine tykke stammer og de finurlige krøller som en gammel kone. I kronen sidder en stor hansolsort og puster sig op, vel for at holde varmen lidt, inden den går i kamp om solsikkefrøene nedenfor. Frugttræerne står med himmelstræbende grene, nu kan jeg rigtigt se trækronerne, de brunlige stammer er tegnet op med hvide snestriber igen.

Langs havestuen står forskellige rhododendron. De har rystet de tungeste snemasser af sig igen, en enkelt af dem brækkede et par grene under vægten, inden sneen fra før jul slap sit tag. Så meget sne kan planternes grene ikke bære, ikke i det lange løb. Det ved jeg da godt. Men at gå ud og ryste sneen af, når den nu endelig er/var kommet, det kunne jeg da heller ikke få mig selv til. Tvivlen lå og ligger vist i spændet mellem at være fagperson med viden om at buskene kan brække og at være helt almindelig æstetisk livsnyder, og bare nyde sceneriet, som det udspiller sig. Tvivlen kom sneen til gode. 

Vinter i grønt og hvidt

Rhododendron, buksbom og andre grønne planter giver haven liv mellem alle de gråbrune grene og stammer. Især rammet ind af sneen bliver de grønne planter tydelige. Mange skovfolk er rigtig dygtige til at bruge kvaliteterne i de grønne – helårsgrønne (også kaldet stedsegrønne) buske og træer. Ved skovfoged- og skovriderboliger er der næsten altid store massiver af rhododendron, en tremmevæg dækket af vedbend, og omkring gården eller husene er også tit plantet forskellige graner. De giver læ, de giver rum og de giver farve hele året. Det er måske noget vi havefolk kan lære noget af og bruge flere stedsegrønne planter, så vinterhaven altid har mindst én farve mere end de grå og brune at spille på. Det er jo ikke hvert år vinteren sætter så meget hvid farve på haven som i år. Og så er de grønne farver vigtige, som baggrund, som ramme eller som indhold.

Haveplanen bliver synlig

I forhaven har vi plantet bøgehække og en hel masse andre planter; flest stauder indenfor hækken. Det er sjovt at se, hvordan havens bærende linier pludselig bliver synlige. Det er flot at se hækrummene rejse sig af sneen, uden andet fnuller imellem. Alt andet er væk – i sne. Måske er jeg så begejstret, fordi hækken kun er to år gammel og nu kan jeg rigtigt se, hvad den kan.

Katten tøver på dørtrinnet. Det har den gjort i lang tid. Bløde kattepoter er ikke glade for kulde og da slet ikke for høj, kold sne, som de synker ned i. Men naturen byder dem jo at de skal ud.

Om ikke andet for at se på nogle af de andre fodspor. Interessante filigranagtige fuglefodspor. Måske der kunne være en lækkerbisken for enden af dem!

Det er med at følge sporene, så længe de er der, når sneen er væk er alle spor jo slettet og en helt ny verden, uden fodspor, kommer til syne.     

Se også eksempler fra haver
med haveplaner, vi har tegnet