Terrassehave ved byhus
Omkring det ældre byhus er anlagt en frodig, blomstrende oase med flere små siddepladser og plads til drivhus og urter. Rosenbuske og stauder giver duft og belægningen af røde klinker i kombination med betonsten giver stemning til haverummet og belægningen af røde klinker i kombination med betonsten giver sammenhæng med husets teglsten og farver.
Haveplan for gårdhave med plads til leg
En gårdhave inddelt i forskellige terrasser og siddepladser. Buskroser med frodige blå stauder i bunden danner rum i gårdhaven. Der bliver plads til både ophold og leg med sandkasse og legecykler. Gårdhaven er på 150 kvm.
Klassisk haveplan til duftende klosterhave
En kedelig baggård på landet blev forvandlet til en klosterhave. Buksbom og lavendelkantede bede er fyldt med duftende historiske og engelske roser, søjler med klatreroser, bunddækkestauder og krydderurter. Bede til grøntsagsdyrkning er placeret imellem de blomstrende bede.
Læ bag lågen
Espalierhegnet og lågen skaber rum og forbindelse mellem de to huse. Espalieret beplantes med slyngplanter der danner en portal hen over lågen. Vindens susen omkring hushjørnet bremses og i stedet opstår hyggelige kroge, hvor stien vider sig ud og bliver til små opholdspladser omgivet af blomstrende krukker, bede med stauder og roser og ryglæn af espalierede pæretræer.